Traditionen tro afholder jeg igen i år Silent Nytårs Groove, da det bare er den bedste og dejligste måde at tage afsked med 2026 og danse håb, kærlighed og vidunderlig energi ind i 2027
Drivhuset vi dansede i sidste år er blevet indtaget af petanque-baner og jeg er derfor så mega glad for, at det er lykkes mig at finde et andet sted, hvor vi alle kan være.
På samme adresse som sidst gemte der sig, helt bagerst, et endnu større drivhus, som jeg har fået lov til at leje.
Det betyder også, at der er plads til endnu flere mennesker på dansegulvet - Sidste år blev eventet totalt udsolg med 115 solgte billetter!!
På dansegulvet tar vi afsked med 2026 og alt det, som vi ikke vil have med ind i 2027, samtidig sender vi gode vibes, ønsker og intentioner ind i 2027 - fyldt med feststemning, fordybelse og et enkelt glas bobler.
Jeg guider dig gennem en skøn playliste, der passer til årets sidste dag, sørger for høretelefoner og bobler til alle.
Du kommer i glimmer, pailletter, træningstøj, kedeldragt, nattøj eller lige det, der gør dig glad. Husk at der kan være bidende koldt i et drivhus!
Medbring en flaske vand, et glas til dine bobler og mange lag tøj, så du kan holde varmen.
Du behøver overhovedet ikke at have nogen danseerfaring - ALLE over 16 år kan deltage.
TID
Kl. 11.30 - 12.45
ADRESSE
Egå Møllevej 213, 8250 Egå
(Følg lyskæderne ind i det rigtige drivhus - du skal ned af en lang gang, hvor der står indgang over døren)
Jeg glæder mig til, at vi sammen skal holde den skønneste nytårsfest i det store drivhus og sammen danse så meget god energi ind i 2027.
Efter dansefesten, kan du tage hjem og så har nytåret peaket, hvilket kan tage forventningspresset af aftenen .
PRIS
185 kr. inkl bobler
Du får 15% rabat, hvis du går på et af mine hold ved at bruge rabatkoden GROOVER (det er vigtigt at alle bogstaver er med stort og at der ikke er et mellemrum, hverken før eller efter ordet)
Hvis du, mod forventning, bliver forhindret i at deltage, så er du velkommen til at forære eller sælge din billet til en anden. Du kan desværre ikke få pengene tilbage eller bytte med et andet event.
Jeg glæder mig SÅ meget til at tage afsked med 2026 sammen med dig - lige som du er.
2027 kan på den måde kun blive et vidunderligt år.
Danseglade smil fra Rikke