Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Min browser er ikke understøttet?

Vi tilføjer løbende nye funktioner til systemet og tager nye teknologier i brug for at give dig som køber og som arrangør den bedste oplevelse. Det betyder desværre også, at vi ikke kan understøtte ældre browsere.

For at vi kan garantere, at systemet virker som forventet, skal du derfor opdatere din browser.

Du kan hente Chrome eller Firefox her:

Hent Firefox Hent Chrome

Edge: er installeret som standard i Windows 10. Kan du ikke bruge Windows 10 og Edge, så brug Chrome eller Firefox.

Safari: er installeret på Mac som standard. Opdater Mac OS for at få den nyeste version af Safari. Kan du ikke opdatere til nyeste version af MacOS, så brug Chrome eller Firefox.

CopenCore Kulturturismenetværk

Tidspunkt: tirsdag den 27. oktober 2026 kl. 09.00 - 10.30
Tilmelding slutter mandag den 26. oktober 2026

INVITATION TIL NETVÆRKSMØDE: Turismen i København - trends og tendenser

Tirsdag d. 27. oktober. kl. 9:00-10:30 (ankomst fra kl. 08:45), Wonderful Copenhagen, Havneholmen 29, 1561 Kbh V

Kære kulturaktør,

Turismen i København er i vækst, og de internationale gæster fylder stadig mere i bybilledet. Samtidig ændrer gæsternes adfærd og prioriteringer sig, hvilket stiller nye krav til os som kulturdestination. Seneste analyser peger blandt andet på fortsat vækst i internationale overnatninger, stærk efterspørgsel fra særligt det amerikanske marked, men også en melding om at at flere af hovedstadens kulturattraktioner melder om faldende besøgstal og usikkerhed omkring gæsteudviklingen. 

Derfor inviterer vi til netværksmøde i CopenCore Kulturturismenetværk.

På mødet dykker vi ned i de nyeste tendenser inden for turismeudviklingen i København og drøfter, hvad de betyder for byens kulturaktører. Vi ser nærmere på gæsternes forbrugsmønstre, forventningerne til de kommende år og de muligheder, der ligger i at styrke kulturens rolle som en central drivkraft for København som destination. 

Mødet giver også mulighed for at dele erfaringer, diskutere fælles udfordringer og hente inspiration fra andre aktører i netværket. 

Vi glæder os til en inspirerende formiddag med faglige indsigter, nye perspektiver og gode samtaler.

PROGRAM:

Kl. 09:00: Velkomst v. Klaus Bondam, direktør for Mobilitet, Kultur og Destinationer i Wonderful Copenhagen

Kl. 09:05: Trends og tendenser i København v. Mikkel Bjørn Frederiksen, Senior Manager - Business Intelligence i Wonderful Copenhagen

Kl. 09:40: Rundbordssnak: Hvad oplever I som den vigtigste aktuelle udfordring i forhold til at tiltrække og fastholde publikum? Hvilke indsatser, initiativer eller samarbejder arbejder I med for at understøtte besøgsudviklingen på jeres kulturinstitution?

Kl. 10:00: Netværk

Kl. 10:30 Tak for i dag

 

Mødet er en oplagt mulighed for at dele erfaringer og styrke dit netværk med andre kulturaktører.

Start dagen i godt selskab med dine ”kultur-kolleger” fra hele hovedstaden, når Wonderful Copenhagen atter inviterer til netværksmøde i kulturturisme-netværket CopenCore.

Deltagelse er gratis men kræver tilmelding.

Vi glæder os til at se dig!

________________________________________________

Kulturturismenetværket CopenCore

Wonderful Copenhagens nye kulturturismenetværk skal styrke hovedstadens kulturinstitutioner til at få mere ud af turismen gennem viden om turistens behov og præferencer samt styrke samarbejdet omkring kulturturismen i Hovedstaden med udgangspunkt i kulturvisionen CopenCore og dens handlingsplan.
Kulturturismenetværket afholder 2-4 netværksmøder årligt enten som fysiske eller digitale arrangementer.

Hovedstadens kulturvision CopenCore

En fælles vision for hovedstadens kulturturisme i et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet og Københavns Kommune. Visionen er udarbejdet på baggrund af et grundigt vidensarbejde og en bred inddragelse af aktører inden for kultur, turisme og kreative erhverv. CopenCore sætter retning og samler i udviklingen af hovedstaden som kulturdestination. Det er visionen at udvikle en metropol, hvor kultur er kernen. Visionen består af fire centrale temaer, der hver kan læses som en agenda, som visionens interessenter er sammen om at løfte: Community, Connect, Conversation og Coexistence. Læs hele visionen og handlingsplanen.

 

Deltager

DKK 0,00