Online

Idan inviterer til gratis webinar om inkluderende fritidsliv for alle. Her lancerer vi en ny vidensplatform, vi har lavet med støtte fra Grundfos Fonden, der samler dansk og international viden om de målgrupper, som ofte står længere fra fællesskaberne.
DATO: Fredag 30. oktober 2026 kl. 09.30-10.30
I de seneste årtier er der udviklet et væld af projekter, indsatser og partnerskaber, som skal understøtte deltagelse i fritidslivets fællesskaber blandt mennesker i udsatte eller sårbare positioner.
Samtidig er der opbygget omfattende viden fra forskning, evalueringer og praksiserfaringer.
Men hvordan får vi gjort den eksisterende viden lettere at finde, bruge og omsætte til varige løsninger?
Det skal vi sammen blive klogere på fredag den 30. oktober kl. 9.30-10.30, når vi inviterer til webinaret ’Inkluderende fritidsliv for alle – fra viden til varig forandring'.
Her lancerer vi med støtte fra Grundfos Fonden en ny vidensplatform om inkluderende idræt, der samler dansk og international viden om idrætsdeltagelse, motiver, barrierer og metoder til at arbejde mere inkluderende blandt forskellige målgrupper, som ofte står længere fra fællesskaberne.
På webinaret præsenterer vi centrale konklusioner, herunder at den største udfordring ikke længere er mangel på viden.
Den største udfordring er, hvordan vi organiserer os omkring den viden, vi allerede har, og hvordan vi skaber bedre rammer for at omsætte eksisterende viden til mere sammenhængende, bæredygtige og virkningsfulde indsatser.
På webinaret får du:
Webinaret henvender sig til:
TILMELDING
Tilmeldingsfristen er den 29. oktober kl. 12.00. Link til webinaret finder du i din bekræftelsesmail. Skulle du ikke modtage en bekræftelsesmail, bedes du kontakte Cecilie Bak (se nedenfor).
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Maja Pilgaard på maja.pilgaard@idan.dk eller mobil 29 21 70 36.
Har du spørgsmål til tilmeldingen kan du kontakte Cecilie Bak på cecilie.bak@idan.dk eller mobil 30 28 49 28.
Vi glæder os til at se dig.